Dopingpolitik | Bliv Medlem | Medlemslogin | Nyheder | Praktisk Info | Historie | Kontakt | Facebook | Træningsformer

 


Hjørring Styrkesport holder åbent hus torsdag 16/5-2013 fra kl. 17-21.

Vi giver gratis oprettelsen og gratis træning resten af maj måned, hvis du melder dig ind under åbent hus.

Men der sker mere på dagen. Vigtigst er selvfølgeligt at der er gratis hot-dogs og sodavand til alle besøgende. Som I kan se på billedet er pølse-pigerne i træning fra sidste åbent hus :-)

Vi har også 2 stande, som alle trænende bør have interesse i.

Den ene stand besættes af Jacob Køster fra Butik Køster, den økologiske butik i Astrup. Jacob vil informere vores gæster om økologisk kosttilskud, proteinpulver og generel ernæring. Butik Køster er netop blevet kåret som Grøn Butik.

Den anden stand besættes er Nicolaj Fynshave fra NF-klinikken, som ligger mellem Hjørring og Vidstrup. Nicolaj vil give gode råd om forebyggelse og behandling af sportsskader.

For dem som ønsker at være aktive, afholder vi et gratis kursus i funktionel træning. Der starter klokken 19 og forventes at vare én time. Alle er velkommen til at deltage. Kurset vil især sigte på alternative træningsformer. Ideelt for alle, uanset alder og træningsstand. Medbring træningstøj eller mød op og nøjes med at kigge på.

Vi glæder os til at se jer i Hjørring Styrkesport på Vandværksvej 4 - overfor bowlingcenteret - mellem klokken 17 og 21. Det er som sagt torsdag den 16/5.

Generel information om Hjørring Styrkesport: Pris kr. 159,- pr. måned inkl. bad. Åbent 24/7 - der er ALDRIG lukket. Dopingfrit miljø (ikke blot flotte ord - vi mener det - doping hører ikke til ved os).

   Tilbage....

 

 

CMS hjemmeside fra Net For Dig, Hjørring