HSS´ behandling af personoplysninger.
Ved indmelding i HSS registrerer vi følgende persondata.
1) Navn.
2) Adresse.
3) Postnummer og by.
4) Telefonnummer, hvis et sådant haves.
5) Email, hvis en sådan haves.
6) Fødselsdato.
7) CPR-nummer.
8) Reg- og kontonummer til bank.
Dataansvar for ovenstående data er den til enhver tid
valgte kasserer.
Kontaktinformation anvendes af HSS til at kontakte
medlemmer i tilfælde af manglede betaling. Dette kan ske gennem email eller
telefonopkald. Ingen kontaktinformation anvendes til markedsføring eller sælges
til tredje part med henblik på dette.
Fødselsdato anvendes til at registere medlemmets alder og
dermed indberette korrekt medlemsdemografi til Hjørring Kommune, hvorfra HSS
modtage lokale- og aktivitetstilskud.
CPR-nummer registeres med henblik på eventuelle opslag i
Anti Doping Danarks dopingregister.dk
Til et sådan opslag anvendes udelukkende CPR-nummeret med
henblik på at opklare om et medlem har en dopingsanktion, således at denne kan
håndhæves. Der sendes ikke oplysninger til Anti Doping Danmark, da opslaget
udelukkende er af opklarende natur og foretages ikke med henblik på at sende
oplysninger til Anti Doping Danmark til videre brug. Ved opslag kan HSS
udelukkende få oplyst om hvorvidt medlemmet er registeret i ADDs database og har
en dopingsantion. Såfremt medlemmet ikke har en sådan sanktion vil ADD oplyse
dette.
Reg- og kontonummer til bank anvendes til at tilmelde et
medlem til betalingsservice. Det er ikke et krav for indmeldelse at medlemmet
oplyser dette, men udelukkende et servicetilbud fra HSS´side. Medlemmet kan bede
om ikke at oplyse dette, og selv foretage tilmelding til betalingsservice på et
senere tidspunkt.
HSS opbevarer disse data lokalt og fortroligt.
Kasserer, formanden samt 2 instruktører/vagter/indmeldere
har adgang til ovenstående data.
HSS indsender opkrævningskrav månedligt til NETS med
henblik på at opkræve månedlig betaling. Information som går til NETS er navn,
adresse, by og postnummer. Desuden også CPR-nummer såfremt HSS foretager
tilmelding for kunden. NETS har et selvstændigt databehandleransvar, hvilket
betyder at der ikke skal udarbejdes en databehandleraftale mellem NETS og HSS.
HSS indsender årsregnskab og generelle, men ikke
personlige, medlemsoplysninger til Hjørring Kommune med henblik på at bekræfte
berettigelse til støtte. Hjørring Kommune har mulighed for ved stikprøvekontrol
af støttegrundlag at forlange persondata oplyst fra HSS.
Data gemmes så længe, at en person er aktivt medlem af HSS.
Data gemmes så længe, at en person overgår fra at være
aktivt til passivt medlem. Passivt medlemsskab er gratis og medlemmet har til
enhver tid mulighed for - ved kontakt til kasserer - at
ændre status fra passivt til aktivt medlem.
Medlemmet kan til enhver tid bede om helt at blive afmeldt,
både som aktivt eller passivt medlem og bede om at få sine data slettet. Denne
henvendelse kan ske til den enhver tid valgte kasserer i HSS.
Medlemmet kan til enhver tid få oplyst hvilke oplysninger, som HSS
har registeret på vedkommende ved at kontakte kassereren. Såfremt medlemmet anser oplysningerne for ukorrekte, kan
medlemmet til enhver tid bede den valgte kasserer/dataansvarlig om at ændre disse
eller slette disse efter udmeldelse.
|