Jan Horshauge fortæller:

Tilblivelsen af Hjørring Styrkesport - 1985

Årsagen til, at Hjørring Styrkesport officielt så dagens lys d. 28. september 1985 skal egentlig findes i uoverensstemmelser med bestyrelsen i det daværende Hjørring Helsestudie, Åstrupvej i Hjørring.

Sagen var nemlig, den at Leighton Phillips og jeg startede vores træning i Hjørring Helsestudie. Leighton havde en stor interesse i styrkeløft og det blev således også den interesse jeg blev sporet ind på og snart grebet af. Der gik imidlertid ikke længe før lyden af de tunge løft og magnesium på gulvtæppet blev alt for meget for den siddende bestyrelse i Hjørring Helsestudie og det gav problemer.

Vi VILLE imidlertid træne styrkeløft - koste hvad det ville. Det lod imidlertid til, at bestyrelsen var ligeså fast besluttet på, at stoppe vores planer. Det ene ord tog det andet og det hele udmøntede sig i regulære chikanerier fra begge sider som igen kulminerede ved, at indkalde til ekstraordinær generalforsamling hvor der var 83 fremmødte og hvor Leightons og undertegnedes fortsatte klubmedlemsskab var eneste punkt på dagsordenen.

Pga. af Leightons besværligheder med det danske sprog (han er walliser) blev det så udelukkende mig som skulle føre ordet i vores forsvarstale. Jeg husker med munterhed tilbage på hvorledes hvorledes han i stedet flittigt rendte efter vand således jeg ikke skulle tørste under seancen. Men det var en kamp vi var dømt til, at tabe på forhånd idet bestyrelsen til lejligheden havde udstyret flere familiemedlemmer, venner og lignende med fiktive medlemskort således de kunne afgive stemme på dagen.

Så set i dét lys var det egentlig fantastisk, at 1/3 stemte for, at Leighton og undertegnede kunne fortsætte i klubben. Men nederlag blev det til idet de 2/3 altså stemte for en 2 årig udelukkelse fra klubben. Sådan blev det og ingen af os satte sidenhen vores ben i Helsestudiet på Åstrupvej. Helsestudiet fraflyttede denne adresse i 2008 fordi bygningen nu skulle erstattes af en LIDL butik og kan man sige - og det endda med en helt ny bestyrelse i spidsen - forsøgte helsestudiet altså endnu engang, at gøre livet surt for os ved, at bosætte sig i nøjagtig samme bygning som Hjørring Styrkesport beboede på Hedevej og hvor vi desuden - provokerende nok - pludselig var nødsaget til, at dele indgang med dem. Efterfølgende er Hjørring Styrkesport jo som bekendt fraflyttet lokalerne på Hedevej og har i stedet fundet sig tilrette på Vandværksvej 4 og dette er derfor ikke længere noget problem. Men provokerende var det dog, at vi endnu engang var nødsaget til skulle stifte bekendtskab med Helsestudiet på denne måde!

Men tilbage til den egentlige historie. Leighton og jeg var udelukket fra helsestudiet i 2 år. Nu var gode råd dyre. Vi havde ingen steder, at træne og skulle hurtigt finde en løsning. Målet var, at få vores egen klub - en rigtig styrkeløfterklub. Men sådan en popper ikke bare sådan op - det kræver forberedelse og masser af arbejde.

Samtidigt ville vi jo også gerne stadig forsøge, at holde vores personlige styrke nogenlunde vedlige sideløbende med, at vi ledte efter nye klublokaler. Jeg tog derfor adskillige gange Lynetten (det lokale tog) til Hirtshals (bil var der ikke råd til) for, at træne i HVK 79 i Hirtshals som på daværende tidspunkt holdt til i hallen i Hirtshals. Efter et par gange, at havde gået den lange strækning fra stationen i Emmersbæk til Hirtshals hallen fandt jeg det praktisk, at have min cykel stående i Emmersbæk for, at spare tid på de ugentlige træningsture til Hirtshals. Men dette var ingen succes. Første gang jeg kom for, at hente min cykel var cyklen piftet og jeg havde ingen pumpe med. Anden gang havde jeg pumpe med, men der var ventilen fjernet. Tredje gang var der nogen som havde trådt hele forhjulet skævt så cyklen var helt ubrugelig. Jeg skummede af raseri og overvejede, at sætte et telt op i buskadset i nærheden af stationen for, at overnatte der så jeg kunne holde øje cyklen om natten. Det blev dog aldrig til noget, men havde jeg fundet gerningsmanden havde jeg nok slået hovedet af ham - så gal var jeg. Nu måtte vi altså se at finde en løsning med den ny klub.

Vi ledte nu med lys og lygte efter egnede lokaler i Hjørring som Kommunen også kunne sige god for og vi holdt jævnlige møder med interesserede tidligere klubmedlemmer. Til et af møderne hos undertegnede havde vi endog et forholdsvis prominent besøg; nemlig af Børge Nielsen der på daværende tidspunkt var viceborgmester i Aalborg og som idag fungerer som tillidsmand for politibetjentene i Aalborg . Men det var i hans egenskab af formand for vægttræningsklubben Jyden i Aalborg at han besøgte os dengang. Børge Nielsen var på besøg for, at vejlede os i kommunale støtteordninger og kom med forslag til hvorledes man kunne komme i gang med klubben. Samtidigt blev der lovet, at Jyden også ville være lidt behjælpelig med etableringen af klubben i form at lidt udstyr. Helt nøjagtigt endte det med, at vi kunne hente en brugt vægtløfterstang med tilhørende ca. 145 kg. i skiver plus det løse. Derudover desuden en flad træningsbænk. Alt udstyr forefindes og bruges den dag i dag stadig i klubben så man må sige, at det er noget stærkt kram Eleiko i Sverige fremstiller. Mener faktisk, at der på denne vægtstang ved den ene vægtskive-stop-klods er indgraveret et Jyden. Står man således med denne vægtstang i hånden har man altså fat i noget gammelt og ægte HSS-historie!

Selvom vi fik mange råd med på vejen fulgte vi nok vores egen måde. Undervejs på vores mange møder vedr. klubetablering havde vi også diskuteret flere klubnavne og tilsidst faldt navnet på Hjørring Styrkesport. Der blev senere - helt nøjagtigt d. 28. september 1985 - indkaldt til stiftende generalforsamling i Hjørring Styrkesport. Vi havde i dagens anledning lånt et mødelokale på Hjørring Kommune hvor der kun dukkede de fem personer op som vi i forvejen vidste ville komme var generalforsamlingen hurtigt overstået og vi havde nu - på papiret - en officiel klub. Men vi måtte jo videre.

Helt konkret blev det derfor således, at vi betalte en tidligere klubkammerat fra Helsestudiet af egen lomme for, at få fremstillet en hel maskinpark af træningsudstyr. Leighton og hans daværende kæreste (nuværende kone) Nina og jeg havde nøje bestilt det udstyr hos klubkammeraten vi fandt nødvendigt til, at kunne starte en klub. Og sådan blev det. Bemærkes skal det imidlertid, at pengene vi lagde ud for udstyret fik vi senere tilbage igen da klubben kørte økonomisk forsvarligt.

Vi fik det rå udstyr leveret i Leighton og Ninas baghave om efteråret i 1985 hvor vi så kunne starte med, at give det grunder og male det. Efterfølgende fremstille betræk til bænke med moltex (hårdt skumgummi) under så det var behageligt, at ligge på! De runde puder til benspark og bencurl var vanskelige, men blev rigtig flotte. Malingen var flot blå og sæderne/betrækket var skrigende gule - så det var rigtige flotte svensker farver - i hvert fald så det meget ensartet ud. Håndtag til rygmaskiner samt diverse gamle jernskiver fik vi galvaniseret på fabrik i Sindal.

Husker også, at jeg derhjemme på loftet hos mine forældre havde malet en stor presenning med teksten HJØRRING STYRKESPORT samt tilhørende logo. Havde først møjsommeligt siddet og skåret hvert enkelt bogstav og figur ud i pap, efterfølgende tegnet det op på presenningen med kridt og til sidst malet det. Så slutresultatet faktisk så rigtigt flot ud (se billedet i toppen). Det var jo også meningen, at presenningen fremtidigt skulle kunne bruges som plateau-baggrund ved stævner. Inden arbejdet med presenningen havde jeg forhørt mig hos malerfirma om holdbarheden af malingen på presenningen og fået bekræftet at det sagtens kunne holde. Stor var min skuffelse derfor da vi første gang skulle bruge preseningen som baggrund for billedet af det udstyr vi havde stående ude i haven hos Leighton, da bogstaverne simpethen, for et godt ord, skallede af efter at presenningen under transporten havde været pakket sammen. Og det endda i et omfang så det ligefrem var nødvendigt, at male bogstaverne op igen før billederne hos Leighton overhovedet kunne tages. Mange timers arbejde var således spildt med den presenning som aldrig blev fotograferet igen og efterfølgende kun brugt som - presenning. Det var rigtig træls, men efterfølgende er det er trods alt sjovt, at vi har billederne fra dengang som dokumenterer historien.

Men hvis vi for et øjeblik vender tilbage til vores maskinpark havde vi nu udover denne også en vægtstang med ca. 145 kg. doneret af Jyden i Aalborg og desuden en skoleskivestang med mange vægtskiver fra Scanfit samt en Arm Blaster Bicep Curl (krum bræt der hænger tværs over brystet og som bruges ved biceps træning). Skoleskivestangen og biceps brættet var noget jeg havde købt tidligere og givet en 2000-3000 kr. for og trænede med på loftet hjemme hos mine forældre før jeg begyndte, at træne i Hjørring Helsestudie. Dette blev nu foræret til vores nye klub og alle dele findes mig bekendt også den dag i dag i klubben.

Det gik den rigtige vej, men vi manglede meget endnu; bl.a. håndvægte, en Eleiko stang mere plus skiver og en hel del penge til istandsættelse når vi endelig fandt vores klublokaler. Næste skridt var derfor, at få en kassekredit etableret. Men det var nemmere sagt end gjort på daværende tidspunkt. Bankerne ville have noget sikkerhed for de penge de lånte ud (naturligt nok, må man sige), men den eneste sikkerhed vi kunne stille var ved, at hæfte personligt og dette var specielt jeg ikke parat til. Derfor blev det til flere og lange snakke i banken hvor bankmanden (som var en kvinde) måtte høre på alt det snusfornuftige jeg kunne komme på, for at hun kunne bevillige en kassekredit UDEN at vi stillede noget som helst som sikkerhed. Og til sidst lykkedes det. Vi havde fået en kassekredit på kr. 45.000 uden sikkerhedsstillelse af nogen art. Nu kunne vi for alvor begynde, at realisere vores planer. Set med nutidige øjne var kr. 45.000,- jo ikke mange penge, men det var dengang og måske ekstra svært, at låne ud til en kun 23 årig som sad og argumenterede for, at der skulle være endnu en vægttræningsklub i Hjørring med specialle indenfor styrkeløft. Det var alligevel nok næsten for fremmedartet for Hjørring for næsten 25 år siden. Men det lykkedes jo heldigvis!

Sideløbende forsøgte vi også aktivt, at få penge i klubkassen. Leighton og undertegnede have indledt et træningssamarbejde om, at styrketræne HI ynglingehold i vinterperioden 1985/1986 i seminariets gymnastikhal hvor man havde et multigym-apparat stående. Efter min mening blev træningen aldrig nogen stor succes for nogen af parterne. Det var ikke det vi ville og mulighederne for, at træne spillerne effektivt var for ringe eftersom vi ikke havde vores eget træningsudstyr til rådighed, men måtte tage til takke med idérige gymnastikøvelser og multigym-fittness apparatet som seminariet havde stående. Men aftalen indebar en betaling som vi kunne smide i klubkassen og det var nok det mest positive vi kunne sige om den aftale. Leightons kæreste Nina havde derimod godt gang i Jane Fonda undervisningen som var det store hit i 1980´erne så derigennem kom der også penge i klubkassen og til Nina privat som betaling for undervisningen.

Skrevet af Jan Horshauge Oktober 2009